Restaurant Humlebæk

Prøv vores udsøgte restaurant i Sletten Havn i Humlebæk, som ligger blot et stenkast fra vandet. Vores restaurant i Humlebæk har i mere end elleve år været ejet af den erfarne kokkeduo, der blandt andet står bag michelin restauranten formel B på Vesterbro, Uformel i studiestræde og ikke mindst Restaurant Palægade i midten af Københavns pulserende byliv. Restauranten er omgivet af en række små hyggelige fiskerhuse, der skaber charme og en nostalgisk følelse.

Mad med kærlighed

Når du besøger vores restaurant i Humlebæk, vil du opleve, at maden er af den højeste kvalitet og der er kælet ualmindeligt for detaljen. I spidsen for vores køkken har vi Kasper Klitten Byrsing, der før sin tid hos Restaurant Sletten arbejdede på formel B. Restauranten er i høj grad anmelderrost og ligger i den idylliske Sletten Havn, hvor der altid er god udsigt. Vores restaurant i Humlebæk har samme filosofi og koncept som formel B, hvor alle retter fra menuen er lavet på de bedste råvarer og serveres i små anretninger. I restauranten i Humlebæk møder du ligeledes Jacob Thorning Christiansen, der er restaurantchef og sommelier. Jacob står med det daglige ansvar i restauranten og sørger altid for, at alle vores gæster modtager service i verdensklasse.

Gå på opdagelse i området

Når du besøger vores restaurant i Humlebæk er der en række seværdigheder og skønne områder, du nemt kan besøge, hvis I er kommet hertil i bil. Blot 25 minutters kørsel fra restauranten finder du smukke Esrum Sø, der er oplagt at tage en god spadseretur omkring. Derudover kan du lidt længere nordpå besøge Kronborg Slot i Helsingør. Heller ikke langt fra vores restaurant i Humlebæk finder du Store Dyrehave, der som navnet antyder vrimler med dyreliv, natur og masser af grønne arealer.

Åbningstider

Mandag-Søndag
12:00-15:00
Søndag-Torsdag
18:00-23:00
Fredag-Lørdag
18:00-24:00

Adresse

Gl. Strandvej 137

3050 Humlebæk

+45 49 19 13 21

[email protected]

 

Restaurant Humlebæk

Hyggelige restaurant i Humlebæk

Uanset, om du vil spendere dagen på at udforske skønne Humlebæk og omegn, eller om du vil tage direkte til restauranten for at spise, så adskiller vores menukort sig i form af en frokost- og aftenmenu. På den måde kan du besøge os, når det passer ind i dit flow og dine planer.  Vi anbefaler, at du booker bord på forhånd, så du er garanteret en plads i restauranten. Er du allerede på tur i området, er du selvfølgelig også mere end velkommen til at drysse ind helt impulsivt.

Fokus på det klassiske

Alle vores retter tager udgangspunkt i det klassiske køkken, hvor de gode råvarer er omdrejningspunktet. Vi udvælger nøje en række af de bedste danske råvarer samt supplerer med det bedste fra øvrige dele af Europa – fra udlandet finder vi bl.a. specialiteter som trøfler, oste og spansk sortfodsskinke. I takt med sæsonerne udskifter vi løbende udvalget på menuen, så de enkelte retter er tilpasset årstiden og humøret i køkkenet. Vil du gerne vide mere om vores restaurant i Humlebæk og holde dig helt opdateret med, hvad der foregår bag kulisserne, så følg med på vores Facebook-side.